Det er opdagelsernes og opfindelsernes tid, og mange drømmer om at kunne flyve. Conor Broekhart er egentlig født flyvende, så det er ikke underligt, at han blev, som han blev. Men for Conor bliver det at kunne flyve mere end en drøm – det bliver hans skæbne.
En mørk nat på den irske ø Store Saltee ødelægges Conors lykkelige liv og fremtid af et ondt og grumt forræderi. Han er nu nødt til kun at tænke på sig selv og vinde kapløbet om at komme først i luften for at kunne redde sin familie og dronningen. Og samtidig vil han udrydde de forfærdelige misforståelser og det grusomme tyranni, der hersker på øen. Eoin Colfer er født i 1965 i Irland. Han er uddannet fra Dublin Universitet, men har rejst og arbejdet over det meste af verden, heriblandt Tunesien, Saudi Arabien og Italien. Indtil Colfer udgav Artemis Fowl-serien, arbejdede han som lærer; men lærergerningen blev tilsidesat, da det blev muligt for ham at skrive på fuld tid.
Show more