Dansk jagt i 50 år. 1931-1982
  
”Dansk jagt i 50 år. 1931-1982" er efterhånden blevet en klassiker blandt jægere. Forfatteren Egon Sørensen, der selv var en ivrig jæger og fortaler for bæredygtig natur- og vildtpleje, fortæller om de mange forandringer den danske jagtkultur og -lovgivning undergik i perioden 1931-1982. Det er en bog, der forholder sig politisk og historisk til jagtområdet, men som også hygger om læseren med spændende jagtanekdoter fra forfatterens eget liv.
Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.
Show more