De mørkøjede piger
  
Share this book    
De tre mørkøjede piger, Liv, Rachel og Katherine, indgår som børn et "blodssøsterskab", selvom de er dybt forskellige af natur og opvækst.
Liv kommer fra et fattigt hjem uden far, Rachel kommer fra et meget rigt hjem med overordentlig kærlige og beskyttende forældre, Katherine fra et stort, støjende og ikke særlig omsorgsfuldt hjem.
Deres opvækst præger dem naturligvis, og da de blevet voksne, vælger de hver især en tilværelse, der er en direkte konsekvens af deres opvækstvilkår: Liv gifter sig med den unge undervisningsassistent Stefan med de flyvske ideer, Rachel med den unge, rige og meget forelskede Hector, hvorimod Katherine ikke kan finde ud af det med kærlighed. Men venner er de for livet, og da det begynder at gå skævt, er de der for at samle stumperne op, undtagen den ene fatale gang da det går helt af pommern til for den ene af dem.
"Pilcher m.fl. får kamp til stregen med denne nye, produktive forfatter, der med 5 underholdningsromaner på 3 år efterhånden ikke kan overses. Hun skriver også bedre end omtalte. ... Imens er man blevet godt underholdt af en varm, dramatisk og bestemt ikke alt for banal kærlighedsroman" -Annemette Sørensen.
"En rigtig fed og lækker kvinderoman." - B.T
"bogen er guf for enhver, der holder af de lange træk i familie- og historiske romaner."
- Woman. Judith Lennox er forfatter til en lang række slægtsromaner, der fortrinsvis kredser om levevilkårerne før, under og efter verdenskrigene, og hvordan nogle kom styrket ud af prøvelserne, mens andre bukkede under.
Show more