Den farlige alder
  
Share this book    
Elsie Lindtner er smuk, bor smukt og er fri. Men hun mærker, at hun er ved at ramme "den farlige alder": Alderen, hvor skønheden begynder at falme, og sølvbryllupskrise og kedsommelighed skraber furer i sindet. Hun ved, at hun er nødt til at handle, hvis hun skal ændre noget. Hun forelsker sig i en yngre mand og begærer skilsmisse. Alligevel kan hun ikke bare gå ud og realisere sig selv: Hun er kvinde og ufri uden ægteskabet, og "den farlige alder" sætter sin spor i Elsies sind.
Karin Michaëlis‘ "Den farlige alder" (1910) betragtes den dag i dag som et væsentligt bidrag til datidens gryende kvindedebat. Den er blevet trykt i mange oplag og oversat til mange fremmedsprog, bl.a. japansk. Romanen "Den farlige alder" efterfølges af romanen "Elsie Lindtner".
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
Show more