Den syvende jomfru
  
Share this book    
Midt i en skov i det Cornwallske landskab står seks stenstøtter. Ifølge legenden brød seks jomfruer på et kloster i Cornwall deres løfter, og som straf blev de forstenet. Men den syvende jomfru fik en anden skæbne. Mange år senere, da klostret er blevet lavet om til St. Larnston-familiens palæ, vinker skæbnen ad en anden ung kvinde.
Kerensa Carlee vokser op i fattigdom tæt ved St. Larnston-palæet. Uden andre fordele end sine store ambitioner og endnu større skønhed, lykkes det hende som ganske ung at få arbejde som kammerpige i det hjemsøgte hus. For Kerensa har forelsket sig i det gamle hus, og hun er fast besluttet på at blive frue der. Men skæbnen vil det anderledes. På trods af sine ambitioner bliver Kerensa viklet ind i minder og mysterier, og hendes tilstedeværelse i det victorianske Cornwall vækker både galskab og en gammel hævnlyst til live igen …
Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.
"En af de ypperste forfattere af gotiske kærlighedsromaner og en stærk historiefortæller, hvis gribende romaner har begejstret millioner af læsere."
– RT Book Reviews
Show more