Det blå rullegardin
      
Share this book    
Den 11-årige Angela von Pahlen har mistet sine forældre, og nogen i hendes familie må derfor tage vare på hende. Selvom der er flere etablerede hjem om buddet, ender Angela hos sin ugifte faster, den 27-årige Petra von Pahlen. Sammen flytter de til en herregård i Småland, hvor Angela vokser op, indtil hun som 14-årig flytter med Petra til Stockholm. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv –et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.
Show more