Da den unge Julius forelsker sig i en kvinde langt under sin stand, er han nødt til at vælge, om han vil følge familiens ønsker eller handle i overensstemmelse med sin moral. Og hans situation bliver ikke lettere, da han møder sin kusine Laura, der har udviklet sig til en smuk og dannet ung dame. Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.
Show more