Harry Søibergs roman hedder ganske vist En kvindes kamp, men i virkelighedens handler den om en hel families udfordringer, da de tvinges til at forlade deres lille vestjyske hjemby og flytte til en stor by i Østjylland. I den lille landsby kendte alle hinanden; barber Lie, melhandler Bollerup, bager Kirk og alle de andre følte alle med buntmager Trabjerg, da han blev nødt til at sætte sin forretning til salg. Men ikke kun hr. Trabjerg lider under den økonomiske ruin, der tvinger familien til at flytte til den store by for at finde arbejde. Også fru Trabjerg, der er blevet tilbage, mens hendes mand er taget i forvejen, kæmper en hård kamp for at få livet til at hænge sammen, mens hun alene står for at få solgt forretningen og pakket hjemmet sammen, inden hun og børnene drager en ukendt og skræmmende fremtid i møde. De to bind i \”En kvindes kamp\" handler om en hel families udfordringer, da de tvinges til at forlade deres lille vestjyske hjemby og flytte til en stor by i Østjylland. Harry Søiberg har desuden skrevet romanen \"På vej mod tiden\", der er en uafhængig fortsættelse af de to bind. Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.
Show more