I blinde
      
Politikommissær Carl Pedersen kæmper for at forlige sig med sin kones død, og da han opdager, at offeret i en drabssag er en af hans søns barndomskammerater, lyver han for ikke at blive sat af sagen. Allerede her burde den ellers rationelle efterforsker vide, at han er gået for langt, men noget i sagen om drabet på Daniel Kofoed sender Carls moralske kompas ud af kurs. Sammen med profileringsekspert Robert Strand og sociolog Asta Qvist får han til opgave at indkredse gerningsmandens motiv i en sag, der fører teamet dybt ind i det københavnske hash- og bandemiljø og helt om bag kulisserne i Superligaen. I blinde er sidste bind i Robert Strand-trilogien. Information: “Intrigen er skruet fermt sammen, men bogens virkelige styrke er skildringen af politifolkenes evner til at bruge indersiden af hovedet og forfatterens blik for de psykologiske mekanismer, der driver os.”
Show more