Kroge og kugler og andre naturlige artikler
  
Share this book    
""Det er hverken fugl eller fisk," sagde man engang. Underforstået: Det skulle være enten det ene eller det andet!
Men må man ikke godt være begge dele, når vi taler interesser?
Mennesker, der kun vil læse om jagt og jægere...
Mennesker, der kun vil læse om lystfiskeri og lystfiskere...
Mennesker, der kun vil læse om sorgløse traveture i naturen...
Sådanne mennesker kan på det bestemteste rådes til øjeblikkelig at lægge denne bog fra sig.
Det er længe siden jeg kun var lystfisker, kun var jæger eller kun var til traveture og naturromantik, når jeg havde det bedst udenfor.
Jeg har opdaget, at fanatisme er fattigdom!
I dag fascineres jeg af alt naturligt – naturlige mennesker inclusive."
Sådan skriver Poul Blak i forordet til sin bog af naturhistorier. Han fortæller om et væld af vidunderlige oplevelser i naturen både alene og med andre mennesker. Bogen er en fornøjelse for ethvert friluftsmenneske, hvad enten man er jæger, fisker eller bare naturelsker. Poul Blak er en dansk journalist og forfatter, der blandt andet har arbejdet på Jyllands-Posten. Han har i mange år beskæftiget sig med jagt og fiskeri og har skrevet flere bøger om naturen, rejser og udendørsaktiviteter.
Show more