Kroppens klaverstemmer
    
Share this book    
Gorm Alex Petersen er osteopat og har udvalgt den selverklærede kropsamatør og journalist Dan Melchior til at formidle sine vigtige budskaber. Overordnet handler det om, at langt de fleste af os jager rundt og er alt for meget i hovedet og alt for lidt i kroppen. Ifølge Gorm kan mange af problemerne tages i opløbet, hvis vi trækker vejret rigtigere, bevæger os og øver os i bare at være. Gorm behandler kendte kunstnere, hårdkogte kriminelle og dig og mig. Roserne fra klienterne er kæmpe, og alle er enige om, at han kan noget helt enestående. Som forfatteren Jørgen Leth udtrykker det: ”Hvis jeg var konge, ville jeg hyre en Gorm nonstop. Men det kan jo ikke lade sig gøre i virkeligheden.” Heldigvis kan vi hver især gøre noget godt for os selv. Derfor er der undervejs i fortællingen fif til hvordan og hvorfor. Bagerst i bogen er der desuden en række enkle øvelser, som virker øjeblikkeligt og baner vejen for en stressfri hverdag.
Show more