Omkring Syv fantastiske Fortællinger
  
Share this book    
Med novellesamlingen SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER, eller SEVEN GOTHIC TALES, katapulterede den danske forfatter Karen Blixen sig i årene 1934 og 35 ind på den internationale litteraturscene – og forfremmede sig selv fra fortællerske til forfatter.
Med OMKRING SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER dykker mag.art. Grethe Rostbøll ned i tilblivelseshistorien og følger novellesamlingen receptionshistorisk fra USA til England over Norden. Også oversættelsesvanskelighederne i Blixens magisk-realistiske fortællinger om skæbner i naturkatastrofer, kønsforhold og normbrud samt liv og kunst bliver berørt.
Grethe F. Rostbøll (f. 1941) er en dansk forfatter, tidligere konservativt medlem af Folketinget og forkvinde for CKU – Center for Kultursamarbejde med Udviklingslande. Hun er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om både Lord Byron og Karen Blixen samt bøger om børneopdragelse.
Show more