Sort som sne
  
Share this book    
Frants Hjejle bliver genansat i sin gamle afdeling, drabsafdelingen, hvor han skal rippe op i henlagte sager. Hans første opgave drejer sig om den narkoprostituerede Henriette, men hvorfor befinder sagen sig i drabsafdelingen, når hun døde af en overdosis? Og hvorfor bliver han taget af sagen, så snart han begynder at stille spørgsmål? Da Hjejle snubler over oplysningen om en narkobetjents død og senere bliver overfaldet en nat på Vesterbro, får han mistanke om råddenskab dybt i politiets egne rækker. Dette er den anden bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. "Dansk krimiserie i den mere hårdkogte stil (...) Tonen er tør, distanceret ironisk, og der er i det hele taget noget noir over den usentimentale serie med dens gennemgående og ikke udpræget sympativækkende persongalleri." (Lektørudtalelse, DBC) Jan Thiele, dansk forfatter, født 1957. Har udover bøgerne i Hjejle-serien udgivet krimierne ”Mord i Rio” og ”Falddato” samt romanen ”Luftindånderne”.
Show more