Mit liv i sort

Mit liv i sort

Beschrijving van het boek

`Hvad tror du selv, det er?´, spørger lægen. Peter bliver frustreret – er det virkelig en gættekonkurrence, han skal igennem? Han forsøger sig med de to muligheder, han selv har tænkt på: borrelia eller en blodprop. De samme to scenarier, som Katarina også har nævnt. `Det er det desværre ikke´, svarer lægen endeligt. `Scanningsbillederne viser, at du har fire metastaser oppe i hjernen´. 24. januar 2014 ændrer livet sig for tidligere fodbolddommer Peter Mikkelsen - kåret til verdens bedste dommer i 1991 og 1993 samt årtiets dommer i 1997. Den dag fik han at vide, at en i udgangspunktet harmløs omgang modermærkekræft havde metastaseret sig til hjernen.

MIT LIV I SORT fortæller om Danmarks mest berømte, mest hædrede og utrolig populære dommer. Om hans opvækst, hans møde med fod-bolden, der kom til at ændre hans liv, og om hans beslutning om at blive dommer. Det er historien om hans hastige opstigen gennem ræk-kerne – hver gang som den yngste. Og om, hvordan Peter Mikkelsen både under og efter sin aktive karriere har været med til at præge ud-viklingen af dansk og international fodbold.Men MIT LIV I SORT er også historien om det sygdomsforløb, som Peter Mikkelsen har gennemgået de sidste fire år – om de små sejre og de store tilbagefald. Om livet med kræft – og hvad det gør ved et mennneske og ved de nærmeste.

Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973). Journalist og forfatter. Uddannet journalist i 1997, cand.scient.soc. i historie og internationale udviklingsstudier i 2005. Var i 20 år ansat i Berlingske Media og herefter af flere omgange på hjemløseavisen Hus Forbi – senest som redaktør. Har arbejdet som freelancejournalist og forfatter siden 2013. Har blandt andet skrevet bøgerne ‘Det sultne hjerte – håndbog om borderline‘, ‘Haahr – Benzinkongen fra Vejle‘ og ‘JA! Det er mig med den døde dreng!‘.

Wat anderen vinden

Recensies over Mit liv i sort