You are using a browser that is not supported by this website may not work correctly. Please try using Chrome, Safari, Firefox, Edge or Opera.
We use cookies to ensure the website functions properly. These, for example, will keep you logged in, will track performance and can be used for marketing purposes. Read more about our cookies or choose which cookies you accept on this page.
Det blev den mest afgørende samtale i hans liv, da advokat Geir Lippestad den 23. juli 2011 tog telefonen og blev bedt om at forsvare Anders Breivik, manden, der dagen før havde dræbt 77 nordmænd i en uhørt terrorhandling. Lippestads instinkt denne lørdag var at afvise sagen, men hans kone fik ham på andre tanker: ”Du har fået en opgave, og du har et ansvar. Pas dit arbejde," sagde hun med henvisning til det værdigrundlag, der alle dage har drevet Lippestad: At menneskelivet skal forsvares – uanset hvad! Igennem det næste år kom Lippestad tættere på Breivik end nogen anden. Han stod frem over for verdenspressen, og han førte hans forsvar i retssalen. Han gjorde det, fordi Breivik ikke skulle få sin vilje og detonere demokratiet. Men omkostningerne var store. Presset udefra var kolossalt, arbejdsbyrden enorm og gruen i mødet med Breiviks gerninger og logikken bag uhyrlig. Samtidig kostede det på hjemmefronten, men Lippestads hustru og otte børn bakkede ham op. Og så hentede han styrke i de erfaringer med livets skrøbelighed, som hans dødsmærkede datter Rebekka gav ham. DET VI STÅR FOR er en dybt personlig bog fra manden, der blev kaldt "Djævlens advokat", men i 2012 blev kåret til "Årets Navn" i Norge.