Slagterdrengen
  
Share this book    
Francie vokser op i en lille irsk by i begyndelsen af 1960’erne. Som de fleste drenge er han optaget af fjernsynets helte, slik og hemmelige huler. Noget forandres dog, da drengen Philip Nugent kommer ind i hans liv. Philip fascinerer Francie med sin perfekte samling af tegneserier og sin fine nodetaske. Men Philips familie ser ned på Francie og hans ophav. De bryder sig hverken om hans fordrukne far eller hans deprimerede mor. De kalder dem en 'svinefamilie med svinemanerer' og langsomt forvandles Francies fascination af familien Nugent til had og misundelse. Da Francies mor begår selvmord og Francie får skylden er der ingen vej tilbage. Francie forsvinder længere og længere ind i sin egen forstyrrede verden ... Den irske forfatter Patrick McCabe (f. 1955) er kendt for sine dystre og til tider voldelige romaner, der udspiller sig i samtidens Irland. Han har været nomineret til den prestigefulde Booker-pris to gange, første gang i 1992 for romanen "Slagterdrengen" og anden gang i 1998 for "Morgenmad på Pluto".
Show more