Salattøsens sunde fyldige salater

Salattøsens sunde fyldige salater

Description of book

Den nye bog fra Salattøsen rummer over 100 mættende salater fulde af smag til alle, der gerne vil spise mere grønt.

Mette Løvbom er salatkok og ekspert i grønne råvarer, og hendes kongstanke er, at en salat skal tilberedes. En salat er i hendes univers således et grønt mættende måltid, der er færdigtilberedt og tilsmagt helt på niveau med alt andet gastronomi. Det gør det til en helt anden oplevelse at spise en salat.

Og det behøver ikke at være svært. Med en smule planlægning er det let at få salater hver dag, som både er fyldige og velkomponerede og derfor mætter og er rige på smag og tekstur. Udover over 100 nye salatopskrifter er der i bogen også masser af inspiration til mættende, plantebaseret protein som bønner, bælgfrugter, korn og kombinationer af samme, der hjælper med at skære ned på kødforbruget og dermed også bidrager til sundheden.

60:20 er Mette Løvboms måde at gøre hverdagen nemmere gennem foodprepping. Hun bruger 60 minutter om søndagen på at forberede basiskomponenterne til sine salater, så hun kun skal bruge 20 minutter i hverdagen på at lave en skøn salat, der indeholder det hele. Basiskøkken er dressinger, marinader og pestoer, topping og lynsylt. Med det ved hånden i sit køkken skal man kun have grøntsager for hurtigt at kunne mixe en salat.

E-book

Danish

What other people think

Reviews of Salattøsens sunde fyldige salater