Den eneste udvej

Frank lider af identitetsforstyrrelse, og med tiden udvikler han en udpræget jeg-identitet i stedet for den vi-identitet, som gennem barndommen har præget forholdet mellem ham og tvillingebroderen Jakob. Frank lever et dobbeltliv, er blottet for empati og formår ikke i sit voksenliv at indgå i nogen form for sociale samspil. Jakob føler sig såret og står uforstående overfor, at broderen har trukket sig fra barndommens tætte tilknytning. Ofte, og især når Jakob får mistanke til, eller konfronteres direkte med Franks lyssky sider, stiller han sig selv spørgsmålet: ”Er jeg en halv Frank?”

Bogens fortæller Steen får gennem sit venskab med Jakob indblik i hans og tvillingebroderens langvarige og traumatiske løsrivelsesproces fra ungdommens afhængighedsforhold.

Steen forsøger at finde en mening, en forklaring på hvad der er gået galt mellem dem.Den eneste udvej har et krimiplot, som beskriver de vidtrækkende og alvorlige konsekvenser, for Steen og en række af bogens øvrige personer.