Danmark under den anden verdenskrig. Bind 2

Danmark under den anden verdenskrig. Bind 2

Description of book

"Danmark vågnede den 10. april 1940 – en onsdag morgen – efter den mørkeste nat i sin historie og erkendte, at besættelsen ikke var noget mareridt.
Den var virkelighed.
Herrer vi havde af himmelens vrede. For nu råded tysken i Danmark. Og som i Niels Ebbesens dage var der ’mange om skylden og flere om skaden, fjenden på borgen og falskhed på gaden’. Kun ingen Niels Ebbesen!"

Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.

Andet bind fortæller blandt andet om den 10. april, hvor ingen længere kunne benægte, at besættelsen var en realitet, de mange ændringer i bybilledet og i mentaliteten samt om rygterne, der gik i Danmark om tyskernes fremgang i Norge og attentatet på kong Haakon og kronprins Olav.

Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Author.Børge Outze

E-book

Danish