Fynbogen 2019

Fynbogen 2019

Description of book

I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro.



Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe.



Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.