Har du lyst?

Har du lyst?

En sexguide til unge

Description of book

"Har du lyst?" handler om unge og sex. Den sætter fokus på emner som fx. pubertet, onani, den første gang, sexsygdomme, prævention, grænser, porno og homoseksualitet. Bogen skiller sig ud fra andre lignende bøger ved at være skrevet i tæt dialog med en gruppe på cirka 20 unge. Deres erfaringer er flettet ind undervejs i den faglige tekst. De unge fortæller om både gode og dårlige oplevelser - fx om det første kys og den første gang.

Bogens holdning er, at sex og lyst bør gå hånd i hånd. Det betyder dog ikke, at man kan smide fornuften væk. Sex indebærer nemlig også en risiko. Man kan få en sexsygdom, piger kan blive uønsket gravide, og grænser kan blive overtrådt og krænket. Så man er nødt til at have fornuften med, når man udlever sin lyst. Det kan spare både en selv og ens partnere for ubehagelige oplevelser. Men bare rolig... man kan sagtens have det sjovt alligevel.

"Har du lyst?" har unge mellem 13-17 år som målgruppe. Bogen er både velegnet til selvlæsning og som undervisningsmateriale i skolernes seksualundervisning.

E-book

Danish