Plusalderen

Plusalderen

Description of book

“Er der ikke sket noget med os over 50? Vi arbejder længere, spiser sundere og lever generelt mere aktivt, end vores forældre gjorde. Nok er vi temmelig voksne, men vi føler os bestemt ikke gamle.”

Monica Krog-Meyer, kendt og elsket studievært fra p4 dr, har skrevet en hyldest til det, hun meget rammende kalder Plus-alderen, et ekstra livsafsnit. Som ung tilhørte hun den første generation af teenagere, nu tilhører hun en generation, der har rundet de 50 år, som bestemt ikke har lyst til at blive ’dømt ude’ og som bare bliver ved.

Monica Krog-Meyer deler ud af sine egne erfaringer og gør op med en række myter og fordomme om alder. Hun lader fagfolk som sexologen og hjerneforskeren komme til orde, og hun har nedsat sit helt eget Plus-alderpanel af jævnaldrende mænd og kvinder, der hver især beretter om livet i alderen mellem voksen og gammel.