Sex, hævn og video

Sex, hævn og video

- om børn og unges deling af intimt billedmateriale

Description of book

Unges deling af intime billeder og film fylder meget både i medierne og i det forebyggende arbejde. Og nye ord og begreber har set dagens lys:

Sexting. Digital sexmobning. Hævnporno. Shaming. Porno uden samtykke.

Hvad betyder de? Og hvilken adfærd dækker de over? Det belyser antologiens syv bidragydere fra hver deres vinkel. Der er fokus på de unge, der mod deres vilje får delt private billeder og film. Der er beskrivelser af, hvordan delingen er sat i system, og hvor udbredt udveksling af intime billeder er blandt unge i almindelighed. Endelig er der masser af input og ideer til det forebyggende arbejde med dette både meget aktuelle og væsentlige tema.

Bogen består af følgende syv bidrag:

Retten til samtykke
Af Emma Holten

Mænd der ydmyger kvinder
Af Peter Kofod

Nøgen for altid
Af Thordis Elva

Når skaden er sket
Af Anna Bjerre og Majbritt Bay

Intime billeder og forebyggelse i skolen
Af Jonas Ravn

Den gode (digitale) forebyggelse
Af Anne Møller Nielsen

Jeg er ikke så god til det med nettet, så …
Af Kuno Sørensen og Gitte Jakobsen