Under første verdenskrig hed Danmarks indenrigsminister Ove Rode, og det var i høj grad hans omfattende reguleringer af handel, afgifter og priser, der betød, at stort set ingen danskere måtte sulte under krigen.
”Ove Rode som indenrigsminister" er tredje del af Tage Kaarsteds firebindsværk om den danske politiker. I dette bind fortæller han om Ove Rodes tid som indenrigsminister fra 1913 til 1920. Tage Kaarsteds biografi om politikeren Ove Rode består af fire bind: "Ove Rode – en politiker bliver til", "Ove Rode som partipolitiker", "Ove Rode som indenrigsminister" og "Ove Rode – en politiker ved vejs ende". Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.
Show more