TOM og TINNE får besøg af naboens TEODOR. Det begynder med skænderi, men ender godt, for Teodor ved så meget om at fiske. Han kender også HUNDEJENS, der hedder sådan fordi han har så mange hunde.
TOM og TINNEs mystiske ven JERUTTE kender også HUNDEJENS, og TOM og TINNE lærer at drikke en mærkelig te og at man ikke behøver at være tosset for at indrette sig anderledes end de fleste …