Mennesker har brug for mennesker, var der engang en skolelæge, der sagde i en ungdomsserie, som Pil og jeg så sammen. Jeg har ikke brug for mennesker, jeg har kun brug for Pil.
Pil og Mia er studerende og bor sammen i Pils lejlighed. De sover i samme seng uden at gå i seng med hinanden og har udviklet en kollektiv spiseforstyrrelse.
Da de har boet sammen i et år beslutter de sig for at holde fest og fejre papirbryllup. Men som aftenen skrider frem, viser det sig, at der måske alligevel ikke er så meget at fejre.