Jalousi ... Rivaliseren ... Bedragerier ...
Efter Elizabeth Hollands dramatiske hjemkomst til Manhattan er der store forventninger til hendes nye entre på de bonede gulve i de eksklusive kredse. Men Elizabeth slikker stadig sine sår og holder en tøvende afstand til selskabslivet. Samtidig kæmper hendes søster Diana med modstridende følelser efter Penelope Hayes’ og Henry Schoonmakers overraskende bryllup. Snart begynder sladderspalterne at spørge til, om New Yorks mest feterede familie mon holder noget skjult ...?
Manhattans mest misundelsesværdige familier ser ud til at have alt, hvad hjertet måtte begære: rigdom, skønhed, lykke. Men nogle gange dækker de mest blændende smil over de mest skandaløse hemmeligheder ...
JALOUSI er tredje, selvstændige bind i Luxe-serien
Anna Godbersen er opvokset i Californien, men er siden flyttet til Brooklyn, NY, med sin mand.
Show more