Det særlige ved veninder tages under kærlig, morsom og alvorlig behandling af filmmagersken Mette Korsgaard, som bl.a. står bag Min barndom i helvede og Min umiodståelige mand og bogen, Festskrift for halvgamle krager, som blev en bestseller.
”Skæbnen giver os slægtninge. Venner vælger vi selv.“
Citat: Jacques Delille
Venner forlænger livet. Og nu vi er ved levealder, så er det underligt at konstatere, at de fleste venskabs-citater er fra mænd, men det er kvinderne, der kan det der shit med venskaber. Og kvinder lever også længere end mænd.
Dette er IKKE en selvhjælpsbog. Den er din nye veninde. Og du kan bare smide den væk, hvis du ikke kan lide den.
Venindebogen er dels Mettes egne venindeminder, forskeres undersøgelser af venindeskaber, venskaber historisk set og meget mere.
Ikke alt, hvad Mette skriver, er faktuelt. Meget er fiktion. Men derfor kan det sagtens alligevel være sandt.