Book cover for Da vejret blev en nyhed

Da vejret blev en nyhed

20 år med klimaforandringer

Description of book

3. december 1999 bliver Danmark ramt af en kraftigere orkan end nogensinde før. I TV-Byen står meteorolog Jesper Theilgaard og skal formidle aftenens vejrudsigt, og i modsætning til nyhedscheferne bliver han hurtigt klar over, at der er tale om en farlig vejrsituation, der burde have været breaking news.

December-orkanen var med til at ændre måden, medierne dækker vejret på, men for Jesper Theilgaard blev stormen først og fremmest et wakeupcall: Orkanen var næppe tilfældig. Der kunne trækkes tråde til den omdiskuterede globale opvarmning, og for den garvede DR-meteorolog bliver tanker nu omsat til reel bekymring: Er vejret ved at løbe løbsk grundet de menneskeskabte klimaforandringer? Herfra går det stærkt med oversvømmelser, tørke, drabelige orkaner, skovbrande og voldsomme skybrud – både ude i verden og hjemme i Danmark.

I DA VEJRET BLEV EN NYHED ser Jesper Theilgaard tilbage på de sidste godt 20 års skelsættende vejrhændelser og debatterer klimaindsatsen i Danmark og på verdensplan. Bogen er en personlig beretning om et liv i videnskabens og formidlingens tjeneste, om store vejrmæssige forandringer – og om en kamp mod tiden.