11. januar 2011 startet rettssaken i den mest alvorlige overgrepssaken vi har hatt i Norge i moderne tid, den såkalte Alvdal-saken. En sak som rystet hele landet, og som avslørte et pedofilt fellesskap i den lille kommunen i Østerdalen. På tiltalebenken satt et samboerpar, et naboektepar og en pensjonert lærer. De var tiltalt for grove overgrep, også mot egne barn. Men historien begynner ikke der. Historien begynner mange år tidligere. Den gang den hovedtiltalte kvinnen bodde i Gjerdrum kommune. Dette er historien til den hovedtiltalte kvinnens eldste datter.

Alvdalsaken

Mammas svik

I boken I et hus i Alvdal forteller Kevin for første gang åpent og ærlig hva som gikk så fryktelig galt hjemme hos mamma, og hvilke konsekvenser det har hatt for ham å vokse opp i et hjem preget av rus og omsorgssvikt. Han er eldste sønnen til Alvdal-kvinnen som ble dømt for overgrep mot sine egne barn - Norges første kvinne dømt til forvaring for seksuelle overgrep. Kevin deler modig sin historie. Hans forhold til sin mor gir leseren en forståelse for den sterke lojaliteten barn har til sine foreldre - og hvordan de etter beste evne forsøker å ta ansvar når en av disse mister grepet om sitt liv.

I et hus i Alvdal

I "Brev til min datter" får man følge den i dag 27 år gamle datteren i Alvdal/Gjerdrum-saken, hennes forhold til sin egen datter og behandlingen de har blitt møtt med hos barnevernet og andre offentlige instanser. Boken setter søkelys på barnevernets behandling med dokumenterte eksempler, med et bedre barnevern og en tryggere saksbehandling som målsetning.

Brev til min datter

I 2016 sto elleve kvinner og menn i Tysfjord fram i media og fortalte om seksuelle overgrep. Politietterforskning har avdekket totalt etthundre og femtien seksuelle overgrepssaker, de fleste sakene med tilknytning til det lulesamiske miljøet i Tysfjord. Dette er beretningen om hvordan samfunnet sviktet formidlet gjennom et av ofrenes historie – en historie om voksnes ansvar for barn og den klassiske konflikten mellom storsamfunnet og små, lukkete miljøer.

Den mørke hemmeligheten i Tysfjord

Historien baserer seg på samtaler med en kvinne som i ung alder ble dratt inn i et pinsekarismatisk miljø mot sin vilje. Hverdagen besto av vekkelsesmøter, dommedagsprofetier, fysiske avstraffelser, tungetale og demonutdrivelser for å nevne noe. Et begavet barn som brukte all sin energi på å overleve. Norske frimenigheter har nærmest vært «fredet», det til tross for at flere barn har blitt utsatt for omsorgssvikt i disse miljøene. Lydboken avdekker hva som foregår i noen av disse lukkede menighetene, og viser hvilken makt predikantene har, hvilke skade de kan gjøre på et ungt menneskesinn, og hvordan det kan prege livet som voksen.

Din vilje skje

Boken skildrer Aleksander og morens møte med hjelpeapparatet, fordommene i samfunnet og hvordan legene gradvis forandrer den glade gutten til en pillenarkoman. En rusmisbruker. Hvordan han til slutt gir blaffen, hater livet sitt og spiser alt han kommer over av tabletter. Hvordan han og moren prøver å kjempe seg ut av problemene. En sterk bok om en virkelighet mange ikke engang vet at eksisterer.

Som avtalt med legen

Etter den store overgrepssaken i Tysfjord er det et spørsmål mange stiller seg: «Hvordan kunne dette skje? Og hvordan kunne skepsisen til storsamfunnet gå i arv i generasjoner?» «Lena fra Tysfjord» tar leserne med tilbake en og to generasjoner i tid og gir et innblikk i hvordan det var å tilhøre det lulesamiske miljøet i Tysfjord. Fornorskingspolitikk, rasehat og rasisme er stikkord som er like relevante i dag som den gang når det kommer til minoriteter i den norske befolkning.

Lena fra Tysfjord

Dette er historien til Utøyas naboer og deres beretninger om hvordan de opplevde 22. juli 2011. Det er vitneskildringer fra menneskene som var på stedet, som utførte livreddende arbeid mens politi og hjelpepersonale ventet. I en sterk, men sober fremstilling gir Anne-Britt Harsem stemme til deres historier. Hun lar de fortelle hva som skjedde 22. juli, om tiden etter og hvordan det har endret deres liv. Flere har mottatt medaljen for «edel dåd». Dette er historier som ikke har vært framme i offentligheten tidligere.

Naboene - 22. juli og tiden etter

Tammikuussa 2011 Norjassa käynnistyi oikeudenkäynti, jossa käsiteltiin erästä maan historian pahinta lapsiin kohdistunutta seksuaalirikosta, niin kutsuttua Alvdalin tapausta. Oikeudenkäynti paljasti 50 000 asukkaan kaupungissa tapahtuneen laajamittaisen hyväksikäytön, joka järkytti koko Norjaa. Äiti ja hänen miehensä, pariskunnan naapurit sekä eläkkeelle jäänyt opettaja saivat syytteet neljän lapsen hyväksikäytöstä. Äiti ja hänen silloinen miehensä tuomittiin järkyttävimmistä teoista. Äidin petos on tuomitun naisen vanhimman tyttären kertomus. Anne-Britt Harsem on kirjoittanut tapauksesta myös Alvdalin tapaus -teoksessa, jossa tarinansa kertoo perheen vanhin poika Kevin.

Alvdal

Äidin petos

Linnea er fjorten år, og Adam seksten, da de blir foreldre til en liten gutt. De er for unge til å ta seg av babyen alene, men de har familie med ressurser som ønsker å stille opp. Familien til Linnea har god erfaring med barnevernet fra tidligere av. Derfor føles det riktig å si ja til et opphold på et familiesenter hvor Linnea skal få veiledning i morsrollen. På familiesenteret oppstår det problemer med en gang. Senteret rapporterer alt videre til barnevernet i form av rapporter og veiledernes konklusjoner. Hvem er det barnevernet har mest tiltro til? Linnea og familien, eller veilederne? Vedtak barnevernet gjør er basert på rapportene de får fra familiesenteret. Fem uker etter at Linnea flytter inn på senteret, kommer barnevernet for å hente sønnen hennes. Med seg har de politi utstyrt med batonger og håndjern. Linneas kamp begynner.

Linneas kamp

Stine vokser opp i en liten bygd på Vestlandet. Hjemme går mor med hørselvern på hodet for å stenge ute lydene fra barna. Barneverntjenesten forsøker å hjelpe den dysfunksjonelle familien. En kveld logger Stine seg på internett med mobiltelefonen hun fikk til elleveårsdagen, og lager en profil på en chatteside. For første gang opplever hun å få positiv oppmerksomhet. Noen uker senere skriver hun til gruppa: «Hva er den minst smertefulle måten å dø på?» Før monitor rekker å slette meldingen får elleve-åringen et svar: «Du får ikke lov til å forlate denne verden før du har blitt kjent med meg. Alt skal ordne seg, det lover jeg deg.» Mannen presenterer seg som Otto. En trettisju år gammel mann fra Østlandet. Etter noen måneder med kontakt kommer han til Vestlandet og besøker henne. Det er begynnelsen på et overgrepsmareritt som varer gjennom flere år. Den psykiske makten mannen fikk over den lille jenta skildres nådeløst av forfatteren Anne-Britt Harsem. Stine var redd ham, hun følte på skyld og skam, samtidig var hun avhengig av ham og glad i ham. Han plasserte henne i en umulig situasjon. Mange år senere ser Stine et bilde av Otto i avisen. Han er på konsert, står helt framme ved scenekanten, omringet av masse barn. Hun skjønner at det kan være flere ofre enn henne. Og at hun må stoppe ham. Nå er rollene byttet om. I to år jakter hun på serieovergriperen, samler bevis før hun går til politiet. Etterforskningen avdekker flere ofre, og takket være Stine kan politiet pågripe mannen, reise tiltale og få ham dømt.

Jakten på en serieovergriper

Den 11 januari 2011 påbörjades rättegången gällande ett av de värsta övergreppsmålen i Norges moderna historia, det så kallade Alvdalsfallet. Händelsen – avslöjandet om en pedofilring i Østerdalen, en kommun med omkring 50 000 invånare – skakade om hela Norge. Ett sambopar, deras grannar och en pensionerad lärare åtalades för att ha förgripit sig på fyra barn, några av dem var deras egna. En mor och hennes dåvarande man dömdes för de grövsta övergreppen. Men historien börjar inte där. Det hela startade flera år tidigare då den huvudmisstänkta kvinnan bodde på en annan plats i Norge.

Mammas svek

Alvdalsfallet är ett av Norges värsta och mest uppmärksammade övergreppsfall i modern tid. Avslöjandena om den ohyggliga pedofilringen skakade Norge år 2011 och den enormt populära boken 'Mammas svek' belyste händelserna ur dotterns perspektiv. Men hon var inte den enda som råkade illa ut i Alvdalsfallet. Hur gick det sedan för alla berörda i skandalen? Vilka konsekvenser fick det för barnen att växa upp i en miljö präglad av övergrepp, missbruk och bristande omsorg? Alvdals-kvinnan är den första kvinnan i Norge som har dömts till fängelse för sexuella övergrepp, dessutom på sina egna barn. Kevin är hennes äldste son. Och det här är hans otroligt modiga berättelse om sanning och svek, om förhållandet till sin mor och om ett barns nästan gränslösa lojalitet mot en förälder.

Alvdalsfallet

I ett hus i Alvdal

2016 vände sig elva personer, både kvinnor och män, till media för att berätta om sexuella övergrepp i Tysfjords kommun i Nordnorge. Polisutredningarna som följde avslöjade sammanlagt 150 övergreppsfall, varav de flesta hade anknytning till den lulesamiska miljön i Tysfjord. Det här är historien om ett samhälle som svek de mest skyddsbehövande, berättat genom ett av offrens upplevelser. Det är en berättelse om när vuxna brister i sitt ansvar för barnen och om konflikten mellan samhället i sin helhet och små, isolerade sociala miljöer.

Den mörka hemligheten i Tysfjord

«Det perfekte rom» er en fortelling om et møte mellom to voksne mennesker som begge befinner seg i en midtlivskrise. En fortelling om vanskelige relasjoner på godt og vondt. Rørende og menneskelig. Ulrik Børresen er en desillusjonert psykolog i slutten av femti-årene. Han har vanskeligheter med å forsone seg med fortiden sin, og klarer heller ikke å glede seg over det livet han har i dag. Kvinnen som kommer til ham er i førtiårene. Hun er pasient og bærer på mange hemmeligheter. Etter hvert åpner hun seg og begynner å fortelle om dem til Ulrik Børresen.

Det perfekte rom

Nico føler seg annerledes. I oppveksten har andre barn alt han ønsker seg. Han har ingenting. Moren vil at han skal få en utdannelse. At han skal bli politi. Han ønsker det selv også. Og den første han vil sette i fengsel er sin egen far som terroriserer hele familien. Men skolen har ingen tro på ham. Etter hvert mister han troen selv også. De få vennene han har er som ham. Fattigdom driver tenåringsgutten til å begå ran. Det begynner uskyldig. Utbyttet tar han med hjem til moren så hun kan betale regninger. Og kjøpe mat. Nico opplever at penger gjør livet enklere å leve. Oppveksten har satt sitt preg. Gitt ham et ukontrollerbart sinne. En dag havner Nico i arresten. Det blir ikke siste gang. Til slutt stilles han for retten og må se ofrene sine i øynene. Han blir dømt. Nico er nitten år og står foran sitt livs valg. Han vet forskjell på rett og galt, men kan han klare å holde seg på den riktige siden av loven? En spenningsroman til ettertanke - basert på historier fra virkeligheten. Engasjerende fra første linje. Forfatter Anne-Britt Harsem trekker leseren på en mesterlig måte inn i et ungt, kriminelt miljø. Her er nære skildringer av en rå hverdag, men også glede, humor og ikke minst - håp.

Barneranerne

Stine Reksten växer upp i en liten by på Vestlandet. Hemma går hennes mamma omkring med hörselskydd för att stänga ute ljudet från barnen, medan socialtjänsten försöker hjälpa den dysfunktionella familjen. En kväll går Stine ut på nätet i mobilen som hon fått på sin elvaårsdag och skapar en profil på en chattsida. För första gången i sitt liv får hon positiv uppmärksamhet. Några veckor senare skriver hon: ”Vilket är det minst smärtsamma sättet att dö på?”, i chattgruppen. Innan meddelandet hinner raderas får hon ett svar: ”Du får inte lämna den här världen innan du har lärt känna mig. Allt kommer att ordna sig, det lovar jag.” Mannen presenterar sig som Otto – en trettiosju år gammal man från Østlandet. Efter några månaders kontakt kommer han till Vestlandet för att träffa Stine. Det blir början på en mardröm fylld av övergrepp som pågår i flera år. Många år senare ser Stine en bild av Otto i tidningen. Han är på en konsert och står längst framme vid scenen, omgiven av en massa barn. Hon förstår att det kan finnas fler offer där ute, och hon vet att hon måste stoppa honom. Nu är rollerna ombytta. I två års tid samlar hon bevis, innan hon går till polisen. Under utredningen uppdagas fler offer, och tack vare Stine kan polisen gripa mannen och få honom åtalad och dömd.

Mardrömsmannen som stal min barndom

Igennem flere år var Stine Reksten udsat for overgreb. Som voksen forstod hun, at der kunne være flere ofre end hende. Og at hun måtte stoppe overgrebsmanden. Stine vokser op i en dysfunktionell familie, i en lille bygd i Vestlandet. En aften går Stine på nettet og opretter en profil i en chatgruppe. “Hvad er den mindst smertefulde måde at dø på?”, skriver hun til gruppen. Før chatmoderatoren når at slette beskeden, får den 11-årige et svar: “Du får ikke lov til at forlade denne verden, før du har lært mig at kende. Alt skal nok ordne sig, det lover jeg dig.” Manden præsenterer sig selv om Otto. En 37-årig mand fra Østlandet. Efter nogle måneders online-kontakt kommer han til Vestlandet og besøger hende. Det er begyndelsen på et overgrebsmareridt, der står på i flere år. Den psykiske magt, manden fik over den lille pige, skildres nådesløst af forfatteren Anne-Britt Harsem. Mange år senere ser Stine et billede af Otto i avisen. Han er til koncert og står helt fremme ved scenen omgivet af en masse børn. Hun indser, at der kan være flere ofre end hende. Og at hun må stoppe ham. I to år jagter hun serieforbryderen og indsamler beviser, inden hun går til poliitet.

Serieforbryderen, der stjal min barndom : En sand historie

Den 11. januar 2011 påbegyndtes retssagen om en af de værste sager om overgreb i Norges nyere historie – den såkaldte Alvdal-sagen. Den afslørede en pædofiliring i Østerdalen, der er en kommune med omkring 50.000 indbyggere, og sagen rystede hele Norge. Et samboende par, deres naboer og en pensioneret lærer blev anklaget for at have forgrebet sig på fire børn, hvor nogle af dem var deres egne. En mor og hendes daværende mand blev dømt for de værste af overgrebene. Men det hele begynder ikke her. Det hele startede flere år tidligere, da den hovedmistænkte kvinde boede et andet sted i Norge. En mors svigt – er der sande historie om en rædsom forbrydelse og beretningen om, hvad der egentlig skete. Det hele er fortalt af den ene kvindes ældste datter – et af pædofiliringens ofre. ANNE-BRITT HARSEM (f. 1961) er forfatter og har skrevet bøger i flere genrer, men er mest kendt for trilogien om Alvdal-sagen.

Alvdal-sagen

En mors svigt: Den sande historie om en forfærdelig forbrydelse

Alvdalin tapaus on yksi Norjan pahimmista lapsiin kohdistuvista hyväksikäyttötapauksista. Vuonna 2011 esiin tulleet paljastukset julmasta pedofiilirenkaasta järkyttivät koko Norjaa. Tapauksen teki erityisen järkyttäväksi se, että lasten äiti ja tämän silloinen puoliso paljastuivat lasten pahimmiksi hyväksikäyttäjiksi. Äidin petos -kirjassa Anne-Britt Harsem kertoi Alvdalin tapahtumista perheen vanhimman tyttären näkökulmasta. Hän ei kuitenkaan ollut Alvdalin tapauksen ainoa uhri. Tässä kirjassa saamme kuulla perheen vanhimman pojan Kevinin tarinan.

Alvdalin tapaus: Kevinin tarina

In 2010 werd een pedofielenring in een kleine Noorse gemeente opgerold. De daaropvolgende rechtszaak bracht heel Noorwegen in shock. Een moeder van vier kinderen en haar partner, hun buren, en een gepensioneerde leraar werden beschuldigd van het misbruiken van meerdere kinderen. Eline, de oudste dochter, vertelt in 'Mama's verraad' het hartverscheurende verhaal dat begint lang voor de schokkende onthullingen. Dit is het indringende relaas van een jonge vrouw die gedwongen werd te worstelen met grote trauma's in haar jeugd en die jarenlang door niemand werd geloofd.

Aangrijpende waargebeurde verhalen

Mama's verraad - Waargebeurd verhaal

11-vuotiaan Stinen perheessä ei kaikki ole hyvin. Lastensuojelu yrittää auttaa perhettä, mutta Stinen paha olo ei helpota. Kun Stine luo puhelimellaan profiilin chat-sivustolle, hän ei osaa arvata joutuvansa hyväksikäyttäjän uhriksi. Chatissa Stine saa ensimmäistä kertaa elämässään myönteistä huomiota osakseen. Hän tutustuu myös 37-vuotiaaseen Ottoon, joka vaikuttaa mukavalta ja haluaa tavata Stinen. Vuosia myöhemmin Stine näkee sanomalehdessä kuvan Otosta. Kuvassa mies seisoo konserttilavan edessä lasten ympäröimänä ja Stine tajuaa, että uhreja saattaa hänen lisäkseen olla muitakin. Hän päättää pysäyttää Oton ja ryhtyy keräämään todisteita hyväksikäytöstä. Kirjailija Anne-Britt Harsem kuvailee aikuisen miehen pikkutytöstä saamaa henkistä yliotetta armottomasti.

Hyväksikäytetyt

Sarjahyväksikäyttäjän jäljillä

Stine Reksten onderging jarenlang misbruik. Als volwassene besefte Stine dat er wel eens meer slachtoffers konden zijn dan enkel zij. En dat ze de dader moest stoppen. Stine groeit op in een klein dorpje in West-Noorwegen. Thuis loopt moeder met oordopjes om zich af te schermen van het kabaal van de kinderen. Jeugdzorg probeert het disfunctionele gezin te helpen. Als elfjarige logt Stine op een avond in op het internet met het mobieltje dat ze voor haar verjaardag kreeg. Ze maakt een profiel aan op een chatsite. Daar krijgt ze voor het eerst positieve aandacht. Enkele weken later vraagt ze in de groep: ‘Wat is de minst pijnlijke manier om de wereld te verlaten?’ Voordat de moderator het bericht kan verwijderen, krijgt ze een antwoord: ‘Je mag deze wereld niet verlaten voordat je mij hebt leren kennen. Alles komt goed, dat beloof ik je.’ De man stelt zich voor als Otto. Een zevenendertigjarige uit Oost-Noorwegen. Na enkele maanden online contact komt hij haar opzoeken in West-Noorwegen. Het is het begin van een misbruiknachtmerrie die jaren zal voortduren. De psychische macht die de man over het kleine meisje krijgt, wordt nietsontziend geportretteerd door auteur Anne-Britt Harsem. Stine is bang voor hem, voelt schuld en schaamte, maar is tegelijkertijd afhankelijk van hem en mag hem graag. Zo belandt ze in een onmogelijke situatie. Vele jaren later ziet Stine een foto van Otto in de krant. Hij staat bij een concert helemaal vooraan naast het podium, omringd door kinderen. Ze realiseert zich opeens dat er mogelijk meer slachtoffers zijn dan zij alleen, en dat ze hem in dat geval moet stoppen. Nu zijn de rollen omgedraaid. Twee jaar lang jaagt ze op Otto en verzamelt bewijsmateriaal voordat ze naar de politie stapt. Het onderzoek brengt een hele serie slachtoffers aan het licht en dankzij Stine kan de politie Otto arresteren, aanklagen en hem laten veroordelen.

De kinderlokker die mijn jeugd stal - En de jacht op hem

Vuonna 2016 Norjassa paljastui laaja lapsiin kohdistuneiden seksuaalirikosten vyyhti. Vuosikymmenien ajan pohjoisnorjalaisessa Tysfjordin kylässä oli salailtu rikoksia, joiden uhrit ja tekijät kuuluivat pääsääntöisesti luulajansaamelaiseen yhteisöön. Kun poliisi lopulta ryhtyi tutkimaan tapauksia, kävi ilmi, että monet rikosepäilyt oli jätetty aikoinaan kokonaan tutkimatta. Tysfjordin synkkä salaisuus -kirjassa yksi uhreista, "Liv", kertoo väkivallan hallitsemasta lapsuudestaan ja perhe-elämästään sekä siitä, miten lähipiirin miehet käyttivät tyttöjä seksuaalisesti hyväkseen ilman pelkoa kiinnijäämisestä. Rikosten peittelyyn osallistui myös lestadiolainen uskonyhteisö. Kun kauheudet lopulta tulivat lehdistön kautta julkisuuteen, kukaan ei voinut enää sulkea silmiään rikoksilta, joiden kohteeksi niin moni lapsi oli vuosikymmenten aikana joutunut.

Tysfjordin synkkä salaisuus

I 2016 gik 11 personer til medierne for at fortælle om seksuelle overgreb i Tysfjord kommune i det nordlige Norge. Der var tale om både mænd og kvinder. De efterfølgende politiundersøgelser afslørede i alt 150 tilfælde af overgreb, hvoraf de fleste var relateret til det lulesamiske samfund i Tysfjord. Dette er historien om et samfund, der svigtede dem, der havde mest brug for beskyttelse, fortalt gennem et af ofrenes oplevelser. Det er også en fortælling om voksne, der ikke levede op til det ansvar, de havde for børnene, og om konflikten mellem samfundet som helhed og små, isolerede sociale miljøer

Den dystre hemmelighed i Tysfjord

Den 11. januar 2011 begyndte retssagen i den mest omfattende sag om overgreb i nyere tid i Norge, den såkaldte Alvdal-sag. Afsløringen af en pædofilring i Østerdalen, en kommune med omkring 50.000 indbyggere, rystede hele Norge. Et samlevende par, deres naboer og en pensioneret lærer blev tiltalt for at have forgrebet sig på fire børn, hvoraf nogle var deres egne. En mor og hendes daværende mand blev dømt for de groveste overgreb. Men historien begynder ikke dér. Det hele startede flere år tidligere, da den hovedmistænkte kvinde boede et andet sted i Norge.

Alvdal-sagen : Den sande historie om en forfærdelig forbrydelse

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat gir deg tilgang til tusenvis av lydbøker rett på mobilen. Finn din neste favoritt ved å bla gjennom våre kuraterte topplister og kategorier.

Liker du å lese bøker? Oppdag tusenvis av e-bøker hos BookBeat. Velg og vrak mellom forskjellige sjangre, som bestselgere, krim, romantikk og mye mer!

Få tilgang til tusenvis av e-bøker på telefonen. Bla gjennom og finn din neste favorittbok i dag!

Lydbøker - Finn din neste lydbok

BookBeat lar deg nyte over 1 million lyd- og e-bøker på mobilen eller nettbrettet. Prøv gratis!

BookBeat - Lydbøker og e-bøker direkte på mobilen. Prøv gratis!

Med mindre du er ute på eventyr, er det bedre å registrere deg på nettstedet til {country}.

Du kan bla gjennom og finne de mest populære forfatterne og bøkene i BookBeat-appen her. Vi har et stort utvalg av ulike forfattere og sjangre, denne listen vil definitivt inspirere deg til en flott leseopplevelse i appen!

{authorName} -bøker – BookBeat

{NarratorName} som innleser – BookBeat

Er du på jakt etter din nye favorittinnleser, eller har du en favoritt du vil høre enda mer på? Da har vi noe for deg! Vi har samlet alle de mest populære innleserne og bøkene de har lest inn her.

Søk - BookBeat

Tittel

Person som tar oppvask og hører på BookBeat.

Forfatter

Anne-Britt Harsem

Kom i gang med BookBeat i dag

Om oss

Følg oss

Hjelp og kontakt

Informasjon

BookBeat

Last ned BookBeat