ELVIS COSTELLO - Musikalsk kamæleon

ELVIS COSTELLO - Musikalsk kamæleon

Beskrivning av boken

Musiker og sangskriver Elvis Costello havde en rig musikalsk ballast med i bagagen, da han i 1977 debuterede som new wave-sanger med albummet My Aim Is True, og relativt hurtigt stod det klart, at én genre ikke kunne rumme hans musikalske vingefang.

Han brød tidligt ud af new wave-bølgen, og konsekvent har han siden hoppet fra genre til genre – country og klassisk over jazz til easy listening, opera og ballet – men er altid vendt tilbage til udgangspunktet i den rene, uforfalskede rockmusik.

Elvis Costello har arbejdet sammen med bl.a. Paul McCartney, Burt Bacharach og Carole King. Han har vundet to Grammyer, blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2003 og modtog OBE-ordenen af den engelske dronning i 2019.

Karsten Jørgensen guider læseren gennem Costellos karriere, krydret med vigtige nedslag fra de dele af hans baggrund og privatliv, der har været med til at forme ham som kunstner.