Manden uden ansigt - Vladimir Putins usandsynlige vej til magten

Manden uden ansigt - Vladimir Putins usandsynlige vej til magten

Description of book

Baseret på personlige oplevelser og et enestående kildemateriale viser den russisk-amerikanske journalist, hvordan “manden uden ansigt” skruppelløst har banet sig vej til magtens tinde.
I 1999 blev den forholdsvis ukendte Vladimir Putin premierminister og umiddelbart efter præsident i Rusland. Vesten var begejstret for det nye ansigt i Kreml, men gradvist overtog Putin kontrollen med medierne og hans politiske rivaler, og kritikere blev sendt i graven eller i eksil. I sin uatoriserede biografi over Vladimir Putin tegner den russisk-amerikanske journalist Masha Gessen et portræt af en magtsyg KGB-agent, som gennem manipulation og brutalitet har samlet al magt hos sig selv og afmonteret Ruslands skrøbelige demokrati.
Masha Gessens biografi over Vladimir Putin, som i sagens natur aldrig blev autoriseret, udkom første gang i 2012, er igen aktuel i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, og udgives nu med et nyt forord.

Om forfatteren:
Masha Gessen (f. 1967) er russisk-amerikansk journalist og forfatter, LGBT-rettighedsforkæmper og en udtalt kritiker af den russiske præsident, Vladimir Putin. Gessen, der omtales med pronomenet ’de’, forlod Rusland i 2013 og lever i dag med kone og børn i New York, hvor de skriver for The New Yorker og underviser på Bard College. Gessen har modtaget en lang række prestigefyldte priser for sit arbejde, bl.a. The National Book Award.