I Venedigs romantiske gader udkæmpes der et slag om et ægteskab. Frank har taget sin elskerinde med på en forretningsrejse, men hele læsset vælter, da han pludselig skimter sin kedelige kone – der tilfældigvis også er chefens datter – i menneskemængden. Nu indledes et psykologisk drama mellem de to ægtefæller, hvor man aldrig er helt sikker på, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.
Show more