Vennerne Paco, Alex, Nelly og Raya er i London for at se EM i fodbold. De skal også selv spille, så nerverne er på højkant. Spændingen øges, da de i nyhederne hører, at smykketyve benytter sig af tumulten i forbindelse med EM-kampene til at begå indbrud.
Da et dyrt ur dukker op i Pacos fars telt, rettes mistanken mod ham. Men Paco og hans venner er 100 % sikre på, at faren er uskyldig, så samtidig med at de skal fokusere på deres store kamp, må de også forsøge at løse gåden om smykketyvene …
Tyveri under EM er et brag af en spændingsbog for fodboldtosser. Historien er pakket med spænding, drama, venskab – og selvfølgelig dramatiske fodboldkampe!
Bogen er både egnet til piger og drenge med interesse i fodbold, og de flotte og sjove illustrationer støtter læsningen.