Dzjamilja
Description of the book
Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen. Under disse daglige ture får Dzjamilja overtalt den tavse Danijar til at synge, og både hun og Seit tryllebindes af hans sang, der åbenbarer en stor indre rigdom. Snart spirer kærligheden mellem Dzjamilja og Danijar, og Seit, der selv er ubevidst forelsket i Dzjamilja, oplever de tos forbudte forhold meget intenst. Det modner ham, og han beslutter at rejse væk fra det lille lukkede landsbysamfund for at forfølge sin drøm om at blive maler.
"Den smukkeste kærlighedshistorie i verden." – Louis Aragon
"Det er en usædvanlig smuk lille fortælling. Den er meget enkel, men har samtidig noget stort i linjerne. Ægte kærlighed behøver ikke de mange ord, så lidt som sand litteratur gør det." – Bris, BT
"Det er rart at læse en bog, som man under læsningen bliver mere og mere glad for og til sidst lukker med en følelse af at have oplevet noget inderligt tilfredsstillende." – Per Gudmundsen, Aktuelt
"… dejlig kærlighedshistorie, dejlig natur, stemninger, dufte. … en smuk hymne til livet og kærligheden. Et fint lille kunstværk, der vil åbne sig for enhver, der banker på." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad
Language:
Danish