I starten af 1990‘erne tager Hjalte Tin og Nina Rasmussen med deres to små børn på en eventyrlig motorcykelrejse fra Los Angeles gennem Central- og Sydamerika og helt til Rio de Janeiro. "Held og lykke" fortæller historien om denne rejse i ord og billeder.
Hjalte Tin har i en lang årrække rejst verden rundt sammen med sin samleverske Nina Rasmussen. Rejsemåderne har været lige så forskellig som destinationerne; motorcykelrejser med børn i Sydamerika, Irak i 2CV og Jorden rundt i elbil for blot at nævne nogle stykker. Gennem tiden har parret dokumenteret rejserne gennem foredrag og bøger.